top of page

Din guide til det rigtige kagevalg

Opdateret: 29. mar. 2021

Hos Bake My Day har vi et rent slaraffenland af forskellige og lækre kagevarianter. Nogle gange kan det derfor godt være lidt svært at vide hvilken slags, du skal vælge.


Denne artikel guider dig igennem dine muligheder, så du lettere kan vælge den kage, der passer lige præcis til dig.

Red Velvet-kage med glasur af flødeost

Nogle vil gerne have, at deres kage er fugtig og sød med karamel eller chokolade, mens andre foretrækker en mindre sød kage med et tvist af frugtsmag. Derfor forsøger vi at have lidt af det hele, så alle bliver tilfredse.


Cup cakes med glasur


Den bedste måde at finde din kagevariant er ved at bestille nogle smagsprøver via vores shop. Prøv et par stykker, så skal du nok finde den variant, der passer dine smagsløg bedst. Vi tilbyder to Luksus smagsprøveæsker, den almindelige og den veganske.





I vores shop kan du finde en hel side kun med smagsprøver! Som du også kan se på vores prisliste, har vi seks forskellige typer kagelag. Ydermere har vi fyld med 10 forskellige smagsmuligheder, der kommer i form af enten creme eller mousse, afhængig af den kagetype, du vælger.



Sidst, men ikke mindst, har vi 10 forskellige slags toppings. Så ønsker du lidt knas på toppen, flere forskellige smagsvarianter eller lidt ekstra friskhed, kan du tilføje toppings til kagen efter behov.

Det giver dig rigtig mange valgmuligheder, så vi bebrejder dig ikke, hvis det tager lidt tid at beslutte dig. Kagelag:

Chokolade- eller vaniljekage


Vi starter fra bunden med kagelagene. Vores mest populære smagsvariant er ikke overraskende chokolade, men det har muligvis også noget at gøre med prisen. Chokolade- og vaniljekage er vores billigste kager, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi går på kompromis med kvaliteten – smagen er stadig himmelsk!


Disse kager er mere i stil med engelske kager; fugtige, søde og med tykke lag af kage, der typisk er fyldt med smørcreme. Der er dog også mulighed for en creme lavet af flødeost eller en vegansk smørcreme. Vi anbefaler ofte disse smagsvarianter til børnefødselsdage, familiefester og lignende, men en del af vores kunder har faktisk også valgt dem som deres bryllupskage. Der er altså ingen begivenhedsbegrænsninger - hvem elsker ikke chokolade?


De mest anvendte smagskombinationer er chokolade- eller vaniljekage med vaniljecreme, men ønsker du at gå lidt ud af boksen, så anbefaler vi at kombinere chokoladekagen med en delikat hindbærcreme eller vaniljekagen med en frisk creme af passionsfrugt. Du kan også tilføje lidt saltet karamel til chokoladekagen eller måske endda pecannødder til vaniljekagen, hvis du virkelig vil skeje ud.


Kort om kagen:

· Spar penge

· Sød og fugtig

· Simpel og børnevenlig

· Mulighed for et ”semi nøgent”-design

· Vegansk, hvis du vælger vegansk smørcreme

· Holder i flere dage efter din begivenhed, hvis den opbevares korrekt

Red Velvet-kage


Foretrækker du noget mindre sødt, men stadig en mere simpel smag, så skal du prøve vores Red Velvet-kage. Præcis som navnet indikerer har denne kage en fløjlsagtig tekstur, der er blød som silke og dejlig luftig.


Kagens smag er en blanding af kakao, vaniljebønner og eddike. Ja, det lyder måske lidt underligt, men de passer bare perfekt sammen.

Den er typisk lagdelt med en glasur af flødeost, der indeholder et hint af citron, men du kan selvfølgelig også få en af vores smørcremesvarianter.


Vores mest populære smagskombinationer er med creme af flødeost toppet med friske bær. Red Velvet-kagen er en af vores mest populære variant til bryllupper.


Kagen kort:

- Ikke for sød

- Simpel og delikat

- Eksotisk design med den indbydende røde farve

- Passer til både små og store begivenheder

Fransk chokoladekage med saltet karamel


Den franske variant af chokoladekagen er en tung kage med meget lidt luft. Du kan sige, at det er den ”fedeste” af alle chokoladekagerne – den indeholder nemlig en masse mørk chokolade. Den er blød som silke og en smule ubagt indvendigt, men bliver tykkere i konsistensen, når du bevæger dig ud i de ydre kanter.


En lille advarsel; du skal være en chokoladeelsker. Er du det, så er dette lige kagen til dit bryllup. Den er tung, smelter på tungen og passer perfekt til en kop dejlig varm kaffe. Det er uden tvivl en af vores mest populære kager, særligt når den er toppet med saltet karamel, valnødder og vaniljecreme. Valnødderne komplimenterer nemlig kagens naturlige sødme og tilføjer en dejlig knasende effekt til kagen.


Ønsker du at tone sødmen en smule ned, anbefaler vi at tilføje kaffesmag til cremen. Friske bær passer også virkelig godt, men hvis jeg skal være ærlig, så passer frisk frugt til næsten alle desserter, ikke?


Kagen kort:

- Masser af chokolade

- Gourmetkage, der smelter på tungen

- Populær til bryllup og dåb

- Temmelig sød, så valnødder passer perfekt som topping

- Lavt gluten indhold (har en smule mel i)


Luftig Let vaniljekage med mousse


Disse er kagerne, der minder mest om den danske lagkage. De er lette, luftige, svampede, delt op i tynde lag, typisk fire til seks per etage, og dækket af en lækker mousse. Moussen kan du få i en lang række smagsvarianter; hindbær, passionsfrugt, jordbær, mango, citron, mælkechokolade, karamel, hvid chokolade eller vanilje. Du kan vælge imellem en eller to slags mousse, men hvis du vælger to slags, koster det +5 kr., per person eller minimum 100 kr. ekstra, afhængig af kagens størrelse.


Denne kage er også populær til bryllupper og dåb, samt hos dem, der bare foretrækker den danske lagkagestil. Frugtsmagsmulighederne er lette og friske og, hvis du vil have både sødme og friskhed i kagen, kan du f.eks. vælg en let vaniljekage med passionsfrugt- og hvid chokolademousse eller med en kombination af hindbær- og mælkechokolademousse.


Kagen kort:

- Minder om den danske lagkage

- Let, luftig og svampet

- Mousse (lavet med fløde og gelatine)

- Frisk, hvis du tilføjer frugtsmag

- Tynde lag

Cremelag:


Smørcreme


Tung skum lavet på to centrale ingredienser; smør og sukker.

Standardversion har en smag af vaniljebønner, men vi kan også lave den med hindbær, citron, chokolade, passionsfrugt, jordbær, banan, Oreo, kaffe og karamel.


Vegansk smørcreme


Til dem, der ikke bryder sig om den tunge smørcreme, anbefaler vi at prøve vores veganske variant. Teksturen er lettere og smelter på tungen. Den passer perfekt med frugtsmagsvarianterne, da surheden så skinner igennem. Denne creme er vores personlige præference, men det afhænger helt af hvilken tekstur, du foretrækker.


Creme af flødeost


Dette er en mindre sød fyldmulighed, da flødeosten har en naturlig surhed til sig, og vi tilføjer en lille snert af citron for at give smagen lidt ekstra bid.


Mousse


Er lavet på fløde og gelatine, så denne variant er ikke halal eller velegnet til vegetarer og veganere. Mousse er den mest populære type fyld i Danmark, og vores er den helt perfekte balance imellem blød, luftig og cremet. Vi har mousse i chokolade, hvidchokolade, caramel, hindbær, passionsfrugt og citron.


Hindbær- eller chokoladeganaché


Nye fyldvarianter er på vej, og de bliver laktosefri – YAY!


Toppings


Hvis du ønsker en mere kompleks smag i din kage, kan du tilføje toppings, der passer lige til dine præferencer. Toppings koster +5 kr., per person, og du har selvfølgelig mulighed for at vælge flere varianter, så du får en rigtig gourmetkage spækket med en sand regnbue af forskellige smagsoplevelser.


Varianter:

- Friske bær (vegansk)

- Valnødder (vegansk)

- Saltet karamel (vegansk)

- Chokoladestykker af hvid, mørk eller mælkechokolade (de hvide og mørke varianter fås veganske)

- Marzipan (vegansk)

- Pecannødder (vegansk)

- Nougat (vegansk)

- Tørrede hindbær og blåbær (vegansk)

- Marengsbidder (fås vegansk)



Smagsprøver


Vi anbefaler altid, at du bestiller nogle smagsprøver før du foretager den endelige kagebestilling, da det jo ikke er alle, der har de samme præferencer. Så mens én kan sige, at det er den bedste kage, de nogensinde har smagt, vil en anden måske ikke synes, at den var så speciel. Så prøv et par af smagsvarianterne.


Særligt hvis det er en stor kage, du skal bestille, så kan det ikke skade lige at bestille et par kagestykker først – bare for at sikre, at den store kage har den helt rigtige smag for dig.

6.835 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page